Svamp på penis
Korte fakta om svamp på penis
Synderen bag svampeinfektion/gærsvamp på penis er igen en del af candida-familien og der er i dette tilfælde ofte tale om candidal balanitis eller candida albicans. Denne type svampeinfektion har en tendens til at påvirke den øverste del af penis – området også kaldet glans. Der er ikke lavet noget endeligt studie på hvor mange mænd der rammes af denne svampeinfektion.
Mod svamp på penis
Se produkter
Symptomer: hvordan ser svamp på penis ud?
Svamp på penis er en inflammatorisk tilstand og kan omfatte følgende symptomer:
- Ubehag ved vandladning
- Kløe på penis omkring glansområdet
- Besvær med at trække forhud tilbage
- Ubehag under sex og samleje
- Fortykkelse af penishovedet
- En form for tyk og klumpet udflåd kan ses under forhuden
Årsager til svamp på penis
Mænd kan godt få svamp efter sex, men det er ikke en seksuelt overført sygdom. Da kvinder er mere modtagelige overfor en gærsvamp-infektionen, kan du altså risikere også at få svamp på penis, hvis såfremt din kvindelige modpart har infektionen.
- Dårlig hygiejne
- Diabetes. Mænd med diabetes har en højere mængde sukker i deres urin, hvilket kan fremme væksten af gær.
- Spermicides: Spermicides er en gel man kan bruge som et alternativ til p-piller og virker ved at dræbe dine sædceller.
- Svækket immunforsvar
- Overvægtig
- Langvarig brug af antibiotika. Har man brugt dette gennem længere tid, kan dette skade din bakteriekulturer (probiotika) og forøge risikoen for svamp
Hvordan behandles svamp på penis
Hvis du har en mistanke om, at du har svamp på penis, så bør du søge læge. Grunden til dette er, at man selvfølgelig skal sikre sig den rette diagnose. Der findes kønssygdomme som til forveksling minder meget om svamp på penis.
Hvis du har haft svamp på penis tidligere genkender de samme symptomer, så kan du bruge produkter, der ikke er receptpligtige. Canesten er førstevalg til behandling mod svamp på penis og kræver ikke recept.
Hvis din svampeinfektion ikke kan behandles med almindelig håndkøbsmedicin, så kan din læge udskrive receptpligtig medicin. Her er der flere muligheder afhængig af hvilken svampeinfektion der er tale om. Igen kan det her anbefales at søge råd hos en læge eller apoteket.
Kilder
- Achkar JM and Fries BC. Candida Infections of the Genitourinary Tract. Clin Microbiol Rev. 2010 Apr; 23(2): 253–273. DOI: 10.1128/CMR.00076-09.
- Centers for Disease Control and Prevention. Vaginal Candidiasis. Updated August 4, 2017.
- Edwards S. Balanitis and balanoposthitis: a review. Genitourin Med. 1996 Jun; 72(3): 155–159.
- Mayo Clinic. Yeast infection in men: How can I tell if I have one? Updated July 13, 2018.
- Medline Plus. Balanitis. Updated August 26, 2017.
- Stary, A, Soeltz-Szoets J, Ziegler, C, et al. Comparison of the efficacy and safety of oral fluconazole and topical clotrimazole in patients with candida balanitis. Genitourin Med. 1996 Apr; 72(2): 98–102.
- Urology Care Foundation. What are Yeast Infections?