Hvad er svamp i skeden

Svamp i skeden, også kaldet skedesvamp, svamp i skridtet eller lyskesvamp er en ret almindelig form for svampeinfektion i vagina området. Infektionen skyldes oftest gærsvampen Candida Albicans.  Denne svampeart lever naturligt på slimhinder og bl.a. i skeden. Får svampen gode vækstbetingelser kan det resultere i en infektion med svamp. Den er harmløs men kan give meget generende symptomer.

Korte fakta omkring svamp i skeden

  • Forårsages af gærsvamp
    • Candida albicans (ca. 80%)
    • Candida glabrata (ca. 15%)
    • Candida tropicalis (ca. 5%)
  • 75% af alle kvinder vil opleve en candidainfektion i skeden
  • 50% af alle kvinder vil opleve mere end 2 infektioner
  • 5-15 % prævalens (andelen af befolkningen med skedesvamp)
  • 30% af alle kvinder har candida i vagina, som led i deres normale flora i skeden.
  • Under graviditeten vil hver 2. kvinde have candida 1
  • Smitter kun i sjældne tilfælde ved samleje

Symptomer: hvordan ser skedesvamp ud?

Symptomer på skedesvamp er kløe og svie i vulva- og vaginalområdet. Der kan tilmed være smerter ifm. vandladning (urinering). Oftest vil der også være et hvidligt udflåd der kan minde om hytteost, men udflåd kan også være af mere tynd karakter. Udflåd vil være med belægninger på slimhinden gående fra livmodermunden (portio) til vagina.

Symptomerne udvikles over nogle dage. Ofte vil der være rødligt udslæt omkring skedeåbningen. Svamp i skeden er også kendt som svamp i underlivet. Til trods for at det kan være ubehageligt og involvere meget kløe og svien, er det en ufarlig lidelse.

Man kan sagtens udvikle skedesvamp uden at opdage det. Dette skyldes at en mild opblussen af skedesvamp ikke nødvendigvis giver symptomer. I de fleste tilfælde vil du dog opleve symptomerne, og behandling gives kun hvis der er symptomer.  2 

Almindelige symptomer på skedesvamp er:

  • Svie, kløe, ømhed, irritation i vulva- og vaginalområdet (50%)
  • Smerter under vandladning (dysuri 33%) og kløe omkring anus
  • Forhudsbetændelse hos partner (balanit) i sjældne tilfælde
  • Smerter under samleje (dyspareuni) samt fornemmelse af tørre slimhinder, der nemt kan briste

Billeder

Svamp i skeden (skedesvamp) på ringorm.dk

Hvordan behandles svamp i skeden?

Formålet med behandling af svamp i skeden er at mindske symptomer og bedre infektionen. En behandling af skedesvamp sker kun hvis der er symptomer til stede. Først og fremmest drejer behandling sig om at fjerne årsagerne til infektionen, og samtidig kan der suppleres med en lokalbehandling med creme eller piller eller begge dele. Behandlingen minder om behandling af ringorm.

Årsager til svamp i skeden

Der er mange årsager til svamp i skeden, men de mest almindelige årsager er:

  • Hormonelle ændringer som følge af graviditet, p-piller eller menstruation
  • Sukkersyge (diabetes)
  • Penicillinbehandling
  • Stort sukkerindtag
  • Nedsat immunforsvar fx pga anden sygdom eller uhensigtsmæssig kost

Kilder

1 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3654610/

2 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16620487

Luk menu