Hvad er ringorm på dyr?

Ringorm er en svampeinfektion, som også kaldes “tinea corporis”. Infektionen sidder i det yderste lag i huden. Navnet ringorm har ikke noget med en orm at gøre, men er en infektion forårsaget af en svamp. Svampen kan angribe dyrets hud, hår og kløer (negle). Lidelsen kan ramme hunde, katte, marsvin, heste og andre slags dyr. Mange svampearter der forårsager ringorm kan smitte mellem dyr og fra dyr til menneske, og bør behandles.

Svampeinfektion kan ramme både dyr og mennesker. Ringorm er ikke farligt, men bør behandles, da en infektion kan skade hudens egen værn mod bakterier.

Fakta om ringorm hos dyr

  • Ringorm hos dyr er en svampeinfektion – den har ikke noget med orm at gøre
  • Ringorm er ikke farligt men bør behandles
  • Ringorm ses ofte hos dyr som et eller flere bare områder uden pels (alopecia), hvor huden kan være rødlig, fortykket, tør eller/og med sår. 
  • Ringorm kan smitte fra dyr til menneske, fra menneske til menneske, fra menneske til dyr og dyr til dyr.
  • God hygiejne er vigtig for at forebygge og hindre spredning.
  • Ringorm hos dyr kan ramme hud, hår og kløer (negle).

Symptomer på ringorm hos dyr

Ringorm dyr

Generelt vil symptomerne på ringorm hos  dyr være meget ens, og inkludere følgende: 

  • Hårtab (alopecia) i et eller flere områder
  • Misfarvning af huden i det bare hudområde (mørkt, rødt)
  • Huden kan skælle, være fortykket, med sår, skorper og blærer (vesikler)
  • Kløe i hudområdet men ikke nødvendigvis

Ringorm kat

Katte kan få ringorm på samme måde, som hunde kan. Og symptomerne er meget lig med hinanden, da der er tale om samme problem. Det behandles dog anderledes, og selvom katte umiddelbart har et bedre naturligt forsvar, så er risikoen cirka lige så stor for at få ringorm, da katte ofte tilbringer mere tid ude i det fri. Men det afhænger selvfølgelig af den enkelte kats adfærd. 

Katte kan indimellem opleve hårtab, men normalt ses symptomerne i form af pletter med skæl, samt rødme i ansigtet og på ørene. I de værste tilfælde kan det gå ud over kløer og poter, hvor kløer kan løsne sig. For at få stillet en endelig diagnose kan du tage katten med til dyrlægen. Her kan lægen undersøge kattens hår for at finde ud af, om det er ringorm eller ej. 

Ringorm hund

På hunde vil ringorm som oftest have udseende af et rundt hårløst område der breder sig. Disse betændte områder kan muligvis begynde at hele i midten, når de vokser. Det kan skabe et ujævnt udseende, som kan gøre infektionen mere betændt. 

Grunden til at hunden får et hårtab er at det smittede hår svækkes og dermed knækker af. Det smittede område kan ogå danne skældannelse. I nogle tilflde kan hunde også få en slags overfølsomhedsreaktion overfor ringorm, som bevirker, at der kan opstå en væskende overflade på det angrebne område.

Ved ringorm hos hunde er der desuden risiko for at infektionen kan skabe et hul i huden, hvor der kan opstå betændelse med sekret i såret. 

I nogle tilfælde kan svampen også inficere hundens kløer, som bevirker at de fremstår mere sprøde og ru. 

Behandling af ringorm hos dyr

Behandling af ringorm hos hund

Når dyrlægen har stillet diagnosen ringorm vil behandlingen ofte være i form af tabletbehandling som indeholder et svampedræbende middel. Ofte vil behandlingen være kombineret med en shampoo som også indeholder et svampedræbende middel. Har man en langhåret hund/kat bør denne klippes helt ned før man starter på en behandling. Grunden til dette er for at fjerne de inficerede hår og for at vaskemidlet mest effektivt kommer ned til det smittede område. Behandlingen skal strække sig over mindst 4-6 uger for at opnå det mest optimale resultat.

Behandling af ringorm hos katte

Behandling hos katte sker typisk med antimykotika, som er en form for medicin, der virker godt mod svampeinfektioner. Katten kan få en doseringssprøjte, der sprøjtes ind i munden. Hele behandlingen tager omkring 6 uger, men smitterisikoen begynder at aftage voldsomt allerede efter den første uges behandling. Du kan behandle med shampoo ved siden af. 

Langhårede katte har større risiko for at få ringorm. Men problemet ses ofte hos killinger, grundet et mere belastet immunforsvar. Hvis en kat har haft ringorm én gang, er risikoen mindre for at få det igen, da den danner visse antistoffer imod det.

Forebyggelse af ringorm

Kan ringorm forebygges på hunde og katte?

Der findes ingen metoder, der fjerner risikoen for ringorm fuldstændigt. Men der er stadig visse småting, du kan gøre for undgå det. 

Ringorm smitter ved at have kontakt med en person eller et dyr, som allerede har det. Ringorm ses hyppigst hos hvalpe og unge hunde, samt dyr der har brugt meget tid i en dyreforretning, i dyrepension eller i et internat. 

Ved at undgå åbenlyse smittesituationer – for eksempel ved ikke at lade kæledyret interagere med andre dyr, der virker uhygiejniske eller viser tegn på hårtab – kan du mindske risikoen for, at ringorm opstår.

Desuden kan du sørge for, at hjemmet holdes rent. Du kan forebygge spredning af ringorm ved at rengøre gulvtæpper regelmæssigt og klippe hundens pels kort. Hvis dit kæledyr har legetøj eller andre genstande, så sørg også for at holde dem rene ved at vaske dem ofte.

Hvordan smitter ringorm hos dyr?

Et dyr, menneske eller en genstand der har svampesporer fra ringorm på sig er smittebærer af ringorm. De fleste arter af dyr så som hunde, katte, grise, heste, høns, køer, geder, får, marvin, fugle, kaniner med mere kan få ringorm og derved smitte andre. Smitte kan ske gennem genstande (fx børste, sadle, sele), der har været i berøring med svamp fra ringorm. Andre dyr eller mennesker der har ringorm eller fra jord inficeret med svampesporer. 

Hvordan smitter ringorm hunde og katte

Ringorm smitter normalt, når en hund eller en kat har direkte kontakt med et andet dyr, som selv har ringorm. De skal altså røre ved hinanden – eller alternativt, befinde sig samme sted og røre ved de samme ting inden for kort tid. Det er en svampeinfektion, der er utrolig nem at sende videre, så det handler om at være forsigtig.

Generelt er det nemmere at undgå for hunde, end det er for katte. Som hundeejer har du generelt mere kontrol over de sociale omgivelser, da hunde som regel kun er ude at gå sammen med ejeren. Katte begiver sig derimod ofte ud alene, så der ved du reelt aldrig, om den tager en infektion med sig hjem igen.

Unge dyr har større risiko for at blive smittet end ældre dyr, da deres immunforsvar endnu ikke har udviklet sig til at håndtere infektioner som f.eks. ringorm. Hvis et dyr har en dårlig kost, eller hvis dyret har eksisterende hud- og hårrelaterede problemer, så bliver smitte også mere sandsynligt.

Kan mennesker smittes med ringorm fra dyr?

Ringorm er en zoonose-sygdom. Det vil sige en sygdom der kan smitte mellem dyr og mennesker. Din hund kan altså være blevet smittet af en hund, kat eller et menneske. Det er mest almindeligt, at smitte sker mellem dyr, men ved direkte kontakt kan det også sagtens ske mellem et menneske og et dyr. Ifølge

Der er altså en risiko for, at du selv kan få ringorm, hvis din hund eller kat har ringorm. Det er endnu en vigtig grund til at forebygge det. Naturligvis bør du også tage dit kæledyr med til dyrlægen, hvis du ser de mindste symptomer. Behandling er næsten altid en succes, men det kan være lidt tidskrævende, og du skal forberede dig på, at det sagtens kan tage op til 6 uger at slippe helt af med ringorm for dyr.

I perioden op til behandlingen, samt undervejs i behandlingen, skal du sikre dig, at sygdommen ikke smitter. Hvis din hund eller din kat har ringorm, skal du altså vaske hænderne grundigt, hver gang du har rørt ved den. Det kan du gøre med antibakteriel sæbe. Sørg også for at holde en god hygiejne i hjemmet, og giv gerne kæledyret lidt plads for sig selv. Det er altid en god idé at tjekke egen krop for symptomer, hvis du har et kæledyr med ringorm. Tjek efter røde pletter og kløende irritationer. Mistænker du, at du også selv er blevet smittet med ringorm, så få en aftale hos lægen eller køb et af de midler, der typisk bruges mod ringorm.

Luk menu