Ringorm.dk er opstartet i 2019 af en fysioterapeut og en freelance journalist i samarbejde med en læge.

Vores mission

Vores mission med ringorm.dk er at give dig, vores læsere, informationer omkring ringorm og svampeinfektioner, i et let formidlet sprog, der bygger på videnskabelige undersøgelser. Ideen bag ringorm.dk startede en aften vi sad og talte over sofabordet. Her gled snakken hen på emnet svamp og ringorm. Det viste sig at vi begge havde haft et familiemedlem med infektion af svamp. En var blevet smittet med ringorm, og den anden havde haft fodsvamp og neglesvamp. Svampeinfektion var åbenbart mere almindeligt, end vi først havde antaget. I vores samtale fandt vi ud af at denne ringorminfektion også smittede dyr. Faktisk var der mange dyr – katte, hunde, heste, marsvin osv. der fik dermatofytter og udviklede ringorm. Vi blev optaget af emnet, og blev enige om at dedikere vores tid på at lave en side, der beskrev ringorm og andre svampeinfektioner. På denne måde kunne vi videreformidle vigtige informationer om symptomer, behandling, smitte og forebyggelse til alle danskere.

Vores mål med siden er at give dig som læser nyttig og videnskabelig information fra pålidelige kilder. Vi har primært brugt Pubmed til vores research og informationsindsamling. Det er vores håb, at denne side vil komme mange mennesker og dyr til gavn. Vi håber, at I vil være med til at udbrede den viden og information, som I finder på disse sider. På den måde kan vores læsere træffe nogle oplyste og gode beslutninger omkring behandling og forebyggelse. Tak fordi I valgte at læse med.

Mikkel Sim er uddannet fysioterapeut. Han har arbejde i mange år på klinik, på sygehus samt som forskningsfysioterapeut. Han har en stor interesse i at læse undersøgelser om motion, kost, sygdomme og sundhed. Mikkel dyrker meget motion, har sin egen økologiske have og går meget op i sund kost.

Andreas Nørregaard er uddannet indenfor marketing og handel. Han har en stor passion for sundhed og dyrker meget motion. Han læser ofte artikler omkring sundhed, kost og økonomi og vil gerne holde sig fysisk og mentalt rask gennem sunde vaner

Frede Simonsen er uddannet læge på au i 1977. Siden har han bl.a. arbejde på Frederikshavn Sygehus samt Aalborg Universitetshospital. Frede er speciallæge i almen medicin.

Luk menu